Pit Stop, årsplan 6. klasse

 

Her får du en årsplan og læringsmål for Pit Stop 6. Læringmålene er udledt af Fælles mål for engelsk 2014, men er konkrete og indgår i større, meningsfulde undervisningsforløb.

Klik på plusserne herunder, og læs om de enkelte kapitlers indhold og omfang. Se hvilke Fælles mål, der er fokus på i FM-skemaet, og se omsatte læringsmål og forslag til tegn på tegn på læring i skemaet med de tre kolonner.

Årsplanen giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært ses som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte. I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Suppler evt. engelskundervisningen med Alineas fagportal til engelsk – Gekko-engelsk, som byder på undervisningsforløb, tekstbibliotek, kulturbesøg, grammatiktræning, mv. Læs mere om fagportalen eller gå direkte til Gekko-engelsk.

Kapitel 1: Food

Lektioner

12

Fx uge

33-36

I dette kapitel skal vi læse om mad. Hvad spiste de gamle ægyptere? Og vikingerne? Hvordan tilbereder man en slange? Og hvordan smager en græshoppe? Vi læser også et par gode historier og om hjælpeprogrammer som Kids Cafe.

Vi arbejder selvfølgelig med ordforråd inden for emnet og kommer også til at arbejde med forskellige læse- og gættestrategier, fx skanne-læsning og global forståelse. Desuden kan vi bl.a. arbejde med lytteforståelse og skrive en længere tekst med flere afsnit.

Find læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Sports

Lektioner

15

Fx uge

37-41

Cheerleading, freeskiing, bungy jump og sæbekassebiler er blot nogle af de emner, vi skal læse om i dette kapitel.

Vi arbejder selvfølgelig med ordforråd inden for emnet og kommer også til at arbejde med forskellige lyttestrategier. Desuden kan vi fx lave rollespil, finde og beskrive forskelle og ligheder mellem indisk og dansk kultur og skrive en lille tekst om en oplevelse, som vi selv har haft med sport. Vi kan også arbejde med at diskutere og at formulere vores argumenter på flere forskellige måder.

Find læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Magic

Lektioner

18

Fx uge

43-48

Dette kapitel handler om det eventyrlige, det magiske, det uforklarlige og det overnaturlige. Vi møder udbryderkongen og tryllekunstneren Harry Houdini, dragen Puff, Alice in Wonderland, havvæsenet Mowagr i Cornwall og mange flere, der bevæger sig inden for de magiske og fantastiske cirkler.

Vi arbejder selvfølgelig med ordforråd inden for emnet og kommer også til at arbejde med lytte-, læse-, og gættestrategier, fx detaljelytning og skanne-læsning. Desuden kan vi fx lave rollespil eller interviews, arbejde med at finde genretræk i fantasy-fortællinger og eventyr, og fortælle om en tryllekunst eller tryllekunstner, vi har set, eller om vores egne erfaringer med trylleri. Vi kan også skrive en kort fortælling om en drage og arbejde med de forskellige faser i skriveprocessen, fx brainstorm, sortering og gennemlæsning.

Find læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Clothes

Lektioner

21

Fx uge

1-8

”Klæder skaber folk”, siger talemåden. I dette kapitel udforsker vi en række problemstillinger, der har med tøj at gøre. Kan man fx blive bortvist fra sin skole, hvis T-shirten er falmet? Hvad kan man gøre, hvis man bliver mobbet på grund af sit tøj? Og hvilken betydning har vores tøj for de forventninger, vi har til hinanden? Vi læser også H. C. Andersens klassiske eventyr om The Emperor’s New Clothes.

Vi arbejder selvfølgelig med ordforråd inden for emnet og kommer også til at arbejde med forskellige læse- og lyttestrategier, fx global forståelse, notattagning og detaljelytning. Desuden kan vi bl.a. gennemføre en diskussion om butikstyveri, fortælle om et stykke tøj, vi kan lide, og forklare hvorfor, og udpege genretræk i historien om The Emperor’s New Clothes, som viser, at det er et eventyr.

Find læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Space

Lektioner

24

Fx uge

9-17

Hvor lang tid tager det egentlig at tage en rumdragt på? Hvorfor er Mars rød? Hvad gør man, hvis man har været bortført af rumvæsener? Og hvad er argumenterne for og imod rumturisme? Dette er blot nogle af de spørgsmål, vi arbejder med i dette kapitel.

Vi arbejder selvfølgelig med ordforråd inden for emnet og kommer også til at arbejde med forskellige lyttestrategier, fx global forståelse, notattagning og detaljelytning. Desuden kan vi bl.a. arbejde med informationssøgning, skrive tekster og lave posters om Mars og præsentere dem.

Find læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 6: Heroes

Lektioner

24

Fx uge

18-25

Hvad er en helt? I dette kapitel arbejder vi med forskellige helte – dyrehelte, superhelte, hverdagens helte, krigshelte, helte der hjælper de fattige og svage, og helte der leder an i store landvindinger. Vi møder Boudicca, Robin Hood, Little John, Apollo 11, Braveheart, Superman og mange andre.

Vi arbejder selvfølgelig med ordforråd inden for emnet, og vi kommer også til at arbejde med lytte- og læsestrategier. Derudover kan vi bl.a. skrive en artikel og udveksle synspunkter om Robins Hoods princip om at tage fra de rige og give til de fattige, og vi kan arbejde med vores udtale og præsentere en tekst, som vi har indtalt elektronisk.

Find læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 7: December

Lektioner

6

Fx uge

49-50

Så skal der jules! I dette kapitel er der masser af julehistorier, julesange og julelege, og vi kan vi læse om juletraditioner over hele verden. Hvordan fejrer de fx jul i Australien? Kommer julemanden helt til Kina? Og hvor mange gange må man kysse under en mistelten? Merry Christmas!

Find læringsmål og tegn på læring her.