I dette kapitel stiller vi skarpt på Rights. Hvilke rettigheder har det enkelte menneske, dyr eller folk? Og har alle ret til alt, eller er der grænser for, hvad man kan sagsøge andre for? Vi læser bl.a. om børns rettigheder, retten til at gå klædt som man vil, retten til at bære våben og om dyrs rettigheder. Vi kan også læse om The Stolen Generation – en hel årgang af australske indfødte børn, der blev fjernet fra deres familier – og et uddrag af Martin Luther King’s berømte tale I have been to the mountaintop, der handler om kampen for lighed mellem forskellige racer.

Vi arbejder selvfølgelig med ordforråd inden for emnet, og vi kommer også til at arbejde med lytte- og læsestrategier, fx notattagning og ordopslag. Derudover kan vi bl.a. arbejde med diskussioner, hvor vi argumenterer og giver udtryk for vores holdning; skrive fx artikler, historier eller taler; og lave fremstillinger, der både indeholder fakta og personlig stillingtagen.