04

”Klæder skaber folk”, siger talemåden. I dette kapitel udforsker vi en række problemstillinger, der har med tøj at gøre. Kan man fx blive bortvist fra sin skole, hvis T-shirten er falmet? Hvad kan man gøre, hvis man bliver mobbet på grund af sit tøj? Og hvilken betydning har vores tøj for de forventninger, vi har til hinanden? Vi læser også H. C. Andersens klassiske eventyr om The Emperor’s New Clothes.

Vi arbejder selvfølgelig med ordforråd inden for emnet og kommer også til at arbejde med forskellige læse- og lyttestrategier, fx global forståelse, notattagning og detaljelytning. Desuden kan vi bl.a. gennemføre en diskussion om butikstyveri, fortælle om et stykke tøj, vi kan lide, og forklare hvorfor, og udpege genretræk i historien om The Emperor’s New Clothes, som viser, at det er et eventyr.